Træningsspil
Træningerne fokuserer på at give deltageren/deltagerne praktisk erfaring i at gennemføre samtaler, så professionelt og autentisk som muligt.
Træningerne fokuserer på at give deltageren/deltagerne praktisk erfaring i at gennemføre samtaler, så professionelt og autentisk som muligt.
Træningerne er rettet mod at give jer en praktisk og ufarlig ramme at træne en samtale eller en situation i. Fx en svær samtale, en forhandling, en konflikthåndtering eller en salgssamtale.
Træningerne kan med fordel ligge i forlængelse af teoretisk undervisning i det givne tema.
Træningerne tager udgangspunkt i case-samtaler, hvor deltagerne interagerer med mig som professionel skuespiller, som giver realistisk og naturtro mod- og medspil i samtalen baseret på den eller de cases, som jeg skræddersyer til jer.
Samtalerne følges af andre deltagere, som agerer hjælpe-, feedback- og refleksionsgruppe.
Deltagerne skal altid kun være sig selv, så det er kun mig, som skal spille en rolle.
I situationerne tilpasser jeg med- og modspillet (modstanden) til den enkelte deltagers kompetencer, sådan at læringen optimeres, og det bliver en god og lærerig oplevelse for alle. Deltagerne skal “have sved på panden”, så de lærer så meget som muligt – OG en god oplevelse, så de har selvtillid og lyst til at dygtiggøre sig endnu mere efterfølgende.
Træningsspil kan både gennemføres alene med én deltager, og med en gruppe på 2-25 personer.
Træningerne målrettes til at hjælpe specifikke kommunikationsmæssige udfordringer hos enkeltpersoner. Dvs. i stedet for at træne i grupper, som reflekterer sammen, træner jeg alene med personen. Fx træning i assertiv kommunikation med en leder som oplever at kollegaer og medarbejdere bliver stødt over et lidt for direkte sprog. Eller en leder som har svært ved at kommunikere tydeligt og med gennemslagskraft. Med den mere personlige og specifikke tilgang er det muligt at kvalificerer kommunikationskompetencer på kort tid. Personen bliver opmærksom på sine kommunikationsvaner, og jeg hjælper med at finde alternativer, som personen kan afprøve og anvende. Kan også kombineres med individuelle coachingsessioner.
En af fordelene ved at træne i en gruppe er, at den enkelte deltager både får prøvet sig selv i en samtale, og kan se de andre deltagere i andre typer samtaler med andre typer samtalepartnere. Dette betyder at deltagerne ser samtaleteorien bragt i spil på mange forskellige måder og ift. mange forskellige dilemmaer. En vigtig del af læringen sker ifm. de diskussioner og refleksioner, som følger efter hvert træningsspil.
Ligesom med Forumteater giver træningerne også en fælles referenceramme og kan bruges til at finde fælles fodslag ift. fx procedurer og værdier. Hvordan griber vi fx en svær samtale ad? Hvordan udlever vi vores værdier i det daglige arbejde i svære samtaler, konflikter, salg, forhandlinger, feed-back osv.
Afhængig af jeres ønsker og behov involverer jeg andre dygtige skuespillere og undervisere i træningerne. Med flere skuespillere involveret har I mulighed for at opleve samtalepartnere med forskellig køn, alder og fysikalitet. Samtidig er kan I opdele deltagerne i flere hold, som træner parallelt med forskellige cases.
Jeg skræddersyer træningerne til på flere niveauer: