Skuespiller, underviser og facilitator
Jeg er skuespiller, underviser og facilitator og arbejder både med interaktive kommunikationstræninger og med traditionelle skuespilleropgaver inden for film, TV og teater.
Mit primære fokus er interaktive kommunikationstræninger, som kombinerer mine erfaringer som skuespiller med mine erfaringer som projektleder og leder i erhvervslivet.
Jeg løser både opgaver i eget regi og er freelance tilknyttet bl.a. Københavns Professionshøjskole, Via University College og Teknologisk Institut Kurser. Jeg har herunder løst opgaver for bl.a. JUC, ABAX, KRAMP International, NNIT, Kriminalforsorgen, NOVO Nordisk, Københavns Kommune, Odense Universitetshospital, CAMES mfl. Jeg arbejder med alle aspekter af træningerne – udvikle koncepter, planlægge, undervise, facilitere og spille rollerne i træningsspil og forumteater.
Jeg har 25 års praktisk erfaring som projektleder, teamleder og del af ledelsen af to forskellige rådgivende ingeniørvirksomheder, hvor jeg har beskæftiget mig med løsning af mangeartede opgaver bl.a. afholdelse af kurser og præsentationer på konferencer, strategiudvikling, salg, konflikthåndtering og håndtering af stressramte medarbejdere.
Ovenstående er understøttet af to ingeniøruddannelser, en diplomuddannelse i ledelse, en filmskuespilleruddannelse, en NLP-Practitioner uddannelse og en NLP Master Practitioner uddannelse. De to sidstnævnte med fokus på kommunikation samt personlige og professionelle forandringsprocesser.
Jeg bor på Østerbro i København sammen med min kæreste, datter og store teenagesøn, og arbejder i hele landet med mine træninger.
Jeg har kontor i skønne omgivelser i kontor- og kulturfællesskabet Villa Kultur få minuters gang fra min bopæl.
Temaer kan fx være:
- Svære samtaler
- Coachende og motiverende samtaler
- Konflikthåndtering og konfliktmægling
-
Meningsfulde og effektive MUS
- Ansættelsessamtaler – både som interviewer og ansøger
- Personlig gennemslagskraft
-
Feedback
-
Forhandlingsteknik
-
Salgsteknik
-
Vidne- og partsafhøring (advokatbranchen)