Coaching

Coachende samtaler & forløb

Du kan vælge enkelte coach-sessioner med mig, som koster 800 kroner pr. session, og typisk varer 45 til 90 minutter. Du kan også vælge et forløb på minimum 3 gange, hvor du får 10% rabat.

Vi ringer sammen, inden vi mødes første gang.

Hvad er coaching?

Grundlæggende handler coaching om at hjælpe mennesker – dig – med at opdage og udnytte dit fulde potentiale.

Det er dig som vælger hvilke temaer du vil arbejde med – hvad du vil opnå. Det er min opgave som NLP-coach, at støtte og hjælpe dig til at opnå dine mål på en helhedsorienteret måde – dvs. på en måde, der er realistisk og tilpasset dig og din hverdag. Og som resulterer i at dine mål opnås og fastholdes – også på den lange bane.

Hvordan samarbejder vi?

Som din NLP-coach, sørger jeg for de professionelle og trygge rammer for din udvikling og forandring. Hvor seriøsitet & humor følges ad. Første session introducerer jeg dig til coachingen, hvor vi bl.a. taler om, hvad du gerne vil i mål med. Vi kortlægger, hvor du er nu og pejler os sammen ind på, hvor du ønsker, at din coach-rejse fører dig hen. Vi vil også tale om, hvad der er vigtigt for dig, hvorfor det er vigtigt, og hvad du håber på at få med dig via coachingen. Du kan forvente: selvindsigt og personlig udvikling & forandring, professionel udvikling & forandring samt mere ro & balance i dit liv.

Bemærk – coaching er ikke et quick fix – til gengæld kan du skabe blivende ændringer i dit liv.

Afhængig af hvad du ønsker at tale med mig om, anbefaler jeg 3-5 samtaler; nogle har brug for færre og har måske kun brug for en enkelt samtale. Andre har brug for flere samtaler. Vær forberedt på at arbejde målrettet med dig selv, dit emne samt opgaverne og udfordringerne, som du bliver stillet, mellem vores sessioner, for at få mest muligt ud af vores samarbejde. Du sætter dagsordenen. Fokus er din fremtid og dine mål. Vi vil hovedsageligt arbejde med, hvad du kan ændre (fremadrettet), og ikke så meget med, hvorfor din situation er blevet som den er (bagudrettet).

Hvad kan jeg blive coachet på?

Du kan blive coachet på stort set alle temaer. Det kan både være noget som du ønsker at opnå og noget som du ønsker at ændre.

Temaer omfatter fx:

  • Få en sundere livsstil fx stop med ar ryge, tab dig, få nye kost- eller motionsvaner, start med at meditere mm.
  • Bliv kvit med din præstationsangst fx ved jobsamtaler, eksamen, oplæg og taler
  • Få en bedre work-life-balance
  • Find motivationen og vejen til en ny karriere, et nyt job, bedre vilkår i dit nuværende job, opstart og udvikling af egen virksomhed, en vej ud arbejdsløshed mm.
  • Tro mere på dig selv, hvad du er værd og, hvad du kan
  • Tag dig selv mere seriøst og behandl dig selv endnu bedre
  • Prioriter mere bevidst hvad du vil bruge din tid og din energi på – i privatlivet eller/og i arbejdslivet.
  • Stop med at bekymre dig over småting eller noget som du ikke selv har indflydelse på
  • Bliv bedre til at kommunikere med andre fx din partner, en i din familie, en ven/veninde, en kollega eller din chef
  • Opnå bedre relationer og større forståelse for andre fx din partner, en i din familie, en ven/veninde, en kollega eller din chef
  • Arbejd med personlige, følelsesmæssige problematikker fx uhensigtsmæssige følelser og reaktioner.
  • Få dig et realitetstjek i forhold til at leve din drøm udi virkeligheden, nå dit mål og handle på din idé/plan
  • Opnå forandring som varer ved fx bryde uhensigtsmæssige mønstre, overbevisninger & strategier, der står i vejen for noget du ønsker.

Der kan dog der være problematikker og situationer, hvor terapeutiske samtaler vil være det rigtige valg. Det kan fx dreje sig om akut stress, en akut krisesituation, en ubearbejdet sorg eller et ubearbejdet traume. Hvis det er tilfældet hjælper jeg dig videre via mit professionelle netværk.

Uddannelse

Jeg er uddannet NLP-coach fra Leadership by Heart, hvor jeg også er uddannet NLP-practitioner og NLP Master-practitioner. Uddannelsesstedet er placeret i smukke naturomgivelser på et nedlagt landbrug på Møn, og prioriterer små hold og ekstra tid til uddannelsen, så der sikres den bedst mulige faglige udvikling.

Kontakt

Som coach skaber Niels-Ulrik et trygt rum, som på én gang føles intimt og helt nede på jorden. Emnerne for mine samtaler spændte fra professionelle mål til personlige udfordringer, og Niels-Ulrik integrerede naturligt begge dele, så jeg følte mig set som et helt menneske. Dette  dobbelte fokus føltes meningsfuldt, fordi samtalerne derved ikke kun kom til at handle om simpel målopfyldelse, men om mine dybere ønsker i  livet. Alt i alt kan jeg varmt anbefale Niels-Ulrik som coach!
Anders, Klimaekspert

Læs flere anbefalinger

Efter nogle år som selvstændig havde jeg brug for at finde endnu mere ind til kernen af mig selv – både professionelt og personligt. Niels-Ulrik skabte fra første dag, med sin opmærksomhed, sit nærvær og sin indlevelsesevne, et trygt og inspirerende miljø for samtale og udvikling. Niels-Ulrik stiller spørgsmål, der skaber refleksion og som har været med til at skabe forandringer i mig, i mit tempo. Efter hver endt session
med Niels-Ulrik gik jeg af sted med fornyet energi og gå-på-mod. Jeg kan varmt anbefale Niels-Ulrik
“.
Marianne Kasten, arkitekt

Læs flere anbefalinger

“Jeg var kørt fast med et projekt, som jeg egentlig brændte for, men som jeg ikke formåede at realisere.
Niels-Ulrik fik mig med sin professionelle og alligevel varme facon tilbage på sporet. Hans force som coach er i mine øjne hans oprigtige nysgerrighed og indlevelse, hvormed han borer i den givne problemstilling uden at blive grænseoverskridende. På kort tid fik vi vendt flere aspekter af min blokering og kom endda tæt på nogle af de dybereliggende, følelsesmæssige strukturer, der begrænser mig. Varm anbefaling herfra!”.
Nina Branner, Journalist

Læs flere anbefalinger